Viser opslag med etiketten last.fm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten last.fm. Vis alle opslag

#5 Last.fm





#5 Last.fm

Velkommen til denne uges tema, som handler om musik. I skal oprette jeres egen lille radiostation på nettet. Radiostationen ligger i Last.fm. I Last.fm vil I kunne finde og gemme meget af den musik I kan lide. I kan lave jeres eget lille musikbibliotek og evt. dele den med venner. At kunne bruge Last.fm betyder selvfølgelig at I har højtalere på jeres PC.
Det er gratis i en rimelig version at bruge Last.fm. Nedenfor beskrevne er det I har mulighed for.

Last.fm er en mulighed for at lave en personlig radiokanaler. Det, der er rigtigt sjovt ved Last.fm, er at gå på opdagelse i, hvad andre, der kan lide jeres favoritter, også kan lide. Det er let at knytte sig til en andens radiostation. Andre kan også lytte til jeres radiostation. I skal dog først give tilladelse før andre kan høre jeres radiostation.


I kan vælge at oprette en fælles radiostation eller oprette et par stykker. Når I har flere forskellige radiostationer kan I afprøve deling med hinanden.

Nu vil vi først se på de muligheder I har på Last.fm. Husk at I kan klikke på billedet, så det bliver større





Music: Her kan I søge på tags (emneord). Det kunne f.eks. være rock I vælger. I bliver derved tilbudt Similar tags, (lignende emneord) f.eks. classic rock. Når I har valgt en gruppe I gerne vil have ind i jeres "bibliotek" lægges denne gruppe automatisk ind. Når I afspiller en melodi bliver den også lagt I jeres bibliotek. Man kan også fravælge en melodi (ban).

Videos: Her kan I se og høre diverse musikvideos. Der kan søges på tags.

Radio: Her ligger jeres radiostation. I kan afspille jeres "bibliotek" her.

Events: Her kan I vælge en gruppe og se hvornår der sker noget spændende. Hvis I f.eks. vælger Coldplay vil I kunne se hele deres turneringsplan og at de spiller i Herning d. 16. august.

Charts: Top ti grupper


Opgaver:

1. Opret en radiokanal i Last.fm med musik I kan lide.
I forbindelse med at I opretter profilen bliver I tilbudt at downloade The Last.fm- software. Gør det!
Når I har oprettet jeres profilside og downloaded software har I en ”player” der ligner denne (et lille udsnit):



Cirklen med streg igennem giver jer mulighed for at slette noget musik fra jeres radiostation, som I ikke bryder jer om. Blokken længst til venstre er en start og stop knap til afspilning af jeres musik.


2. Søg noget musik og afspil.


3. Find jeres "bibliotek" og afspil musik fra biblioteket


Fri leg:


Har I mod på mere så kig evt. på dette:
Find et par andre radiostationer, der spiller musik med en kunstner I kan li’
Kig lidt omkring i ”Charts” og se, hvad der er populært hos lytterne.
Kig under Events, hvor aktuelle koncerter annonceres.
Endnu en funktion I kan teste, hvis I har lyst, er "scrobbling".
Er I typen der normalt bruger jeres computer som musikanlæg, kan I med fordel slå denne funktion til, så registrerer I i LastFM, alt hvad I lytter til. På den måde udbygges jeres profil hurtigere og mere præcist, end hvis I alene bidrager til opbygning af jeres profil gennem lytning til radiokanaler. I skal downloade et program for at kunne scrobble.